Diskursanalysen til debat

Diskursanalysen som samfundsteori og analyseform er blevet mere og mere fremherskende gennem det seneste årti. Den har haft betydning for opfattelsen af videnskab generelt og for forskning og metode konkret. Også i forhold til etik og politik har diskursanalysens fremvækst haft betydning.

Ordet “diskursanalyse” kan virke vildledende. Man tror let, at det er en teknisk analyseform, en metode. Sådan er ordet også opstået, men i dag er det tillige en - om end broget - teoriretning, der er kommet til at præge mange fag inden for samfundsvidenskaberne og andre fagområder.

Kernen i diskursanalysen er den opfattelse, at samfundet ikke styres af magt, interesser, økonomi eller vilje, men af dominerende tankeretninger som de udtrykkes i sproget. Sproget er de briller, hvormed vi ser “virkeligheden”. Ja, vores opfattelse af “virkeligheden” siger mere om brillerne end om nogen objektiv virkelighed “derude”.

Diskursanalysen har rejst spændende problemstillinger med vidtrækkende betydning for, hvordan forskere, politikere, ledere - og i sidste ende alle borgere - opfatter samfundet, og for vor forståelse af, hvordan vi - om overhovedet - kan påvirke det. Den har også givet et ståsted for kritik mod “det indlysendes magt”, hvilket har givet frisk luft i samfundsvidenskaberne

Perspektiverne har vidtrækkende konsekvenser, og derfor vil en debat af diskursanalysens potentiale og dens gode såvel som dårlige sider være frugtbar for både kritikere og tilhængere.

For diskursanalysen har også sine problemer. Det er dem, der især fokuseres på i denne bog. Syv danske forskere fra forskellige ståsteder - inden for sociologi, psykologi og filosofi - ser kritisk på emner som:

• Diskursanalysens menneskesyn (det identitetsløse menneske)
• diskursanalysens (særlige) kritikform
• årsagerne til diskursanalysens fremvækst
• diskursanalysens sprog og virkelighed
• diskursanalysen som samfundsteori og
• diskursanalysen som et åndeligt fængsel for “teenagere”.

Bogen har til formål at sætte gang i debatten om dette emne, som i så høj grad har betydning for den aktuelle videnskabs- og samfundsopfattelse. Den henvender sig dermed ikke blot til forskere, studerende og dimittender fra uddannelsesinstitutioner, men til alle samfundsinteresserede.