Når man studerer forandringer i sin samtid og f.eks. analyserer samfundets meningsdannelse, bliver man let offer for samfundets aktuelle selvbeskrivelser og forestillinger.
Der er derfor behov for analysestrategier, som gør os i stand til at afdække forandringer og meningsdannelse uden selv at blive fanget af meningsregimerne. Med andre ord, det er svært at opretholde distancen til analyseobjektet, altså til det samfund man skulle studere.
Det er dette problem, som de fire diskursanalytikere Foucault, Koselleck, Laclau og Luhmann på forskellig vis er fælles om at formulere; og bogen handler om deres forskellige måder at håndtere problemet på. Bogen udfordrer deres metoder til at forbinde teori med konkrete studier, og dermed går forfatteren ind på et niveau, som erfaringsmæssigt spiller en afgørende rolle i diskursanalytiske diskussioner.
Forfatteren præciserer det analysestrategiske perspektiv til forskel fra traditionel metode og fremlægger og sammenligner de forskellige analysestrategier, som de fire forskere benytter sig af.
Det er bogens udgangspunkt, at disse forskere på trods af deres forskelligheder har det til fælles, at deres teorier alle er programmer for iagttagelse af meningsdannelse - og det er bogens formål at skabe en analysestrategisk diskussion på tværs af de forskellige retninger.
Endelig giver forfatteren også sit eget bud på en diskursiv analysestrategi.
|