Denne bog er en mosaik af beskrivelser af myndighederne og borgerne hentet fra skønlitteraturen, samlet og kommenteret af en erfaren forsker i offentlig administration.
Skønlitteraturen viser på en direkte og livsnær måde borgerens oplevelser af mødet med det offentlige. Borgerens afmagtsfølelse. Borgeren som krævende og besværlig. Som patient, klient eller mistænkt. Når man skal søge om noget. Eller undgå noget.
Den går også bag om myndighedernes facade og blotlægger bureaukratiets særende og dets særheder. Den beskriver den byrde, det kan være at skulle udøve offentlig autoritet. At træffe afgørelser. Sige ja eller nej. Embedsmandens samvittighedskonflikter.
Forfatteren har valgt skønlitterære beskrivelser fra mange lande og fra forskellige historiske perioder. Fra Holberg til Henrik Stangerup og Martha Christensen. Fra Dostojevski og Strindberg til Kafka.
Er der noget uforanderligt ved forholdet mellem myndigheder og borgere? Er det vores lod, at vi altid skal reguleres og hjælpes af offentlige myndigheder? Og hvad betyder dette magtens spejl?
|