print

    Logik eller diskurs

    Lilli Zeuner

    Logik eller diskurs

    168 kr.
    169 sider
    1. udgave 1999
    ISBN: 978-87-703-4309-1

    Køb titlen her!

    Sociologisk kulturforskning vedrører først og fremmest spørgsmålet om, hvad kulturen betyder for mennesker, og hvordan mennesker påvirker kulturen. Mennesker skaber kulturen, men når den først er skabt, virker den tilbage på mennesker.

     

    Det er denne gensidige påvirkning, der diskuteres i denne bog.

     

    I vor tids kultur står to markante former for tænkning over for hinanden: den logiske tænkning og den fortolkende tænkning. Forfatteren foretager en konfrontation mellem to kulturteoretiske forskere: På den ene side Margaret Archer, rationalisten, som nærmer sig kulturen med logikkens regler, og på den anden side Robert Wuthnov, fortolkeren som nærmer sig kulturen med diskursens åbenhed.

     

    Den del af Archer’s og Wuthnow’s sociologiske bidrag, som inddrages i Logik eller diskurs, er deres teorier om kulturelle fænomener. Hos Archer forstås kulturen i lyset af logiske relationer mellem udsagn og forsøg på at fremme eller modvirke kulturelle bidrag gennem anvendelse af magt. Hos Wuthnow forstås kulturen i lyset af diskursive bidrag og muligheden for at finde fodfæste gennem tiltrækning af ressourcer.

     

    Bogen indeholder en konfrontation mellem de to teorier med hensyn til grundlæggende videnskabsteoretisk tilgang, begrebsudvikling, tænkning omkring kultur og desuden i de metodologiske konsekvenser, man må drage af det teoretiske arbejde.

     

    Konsekvensen af denne komparative analyse bliver to forskellige modeller for, hvordan man kan forske i kulturelle fænomener. På grundlag af Archer’s teori udvikles logik-magt modellen, og på grundlag af Wuthnow’s teori udvikles diskurs-ressource modellen. De metodiske konsekvenser af de to teorier er vidt forskellige.